Til SEJR-kunder

Kender du en butik,
der burde have SEJR?

Henvis den, og du får et engangsbeløb, når kunden har taget sin første kortbetaling, og derefter provision hvert kvartal, så længe kunden er hos SEJR. Det koster ingenting at blive SEJR Partner, og SEJR ringer til kunden.

Opret dig som partner

Start med dit eget CVR-nummer, så udfylder vi det, registret allerede ved. Du får login og dit henvisningslink med det samme.

Dine vilkår

En andel af alt, dine kunder betaler SEJR, og en dusør pr. ny butik. Du ser beløbene i samme øjeblik, du opretter dig.

Du ser dine satser i dashboardet, før du henviser nogen.

  • Ingen binding
  • Ingen eksklusivitet
  • Ingen omkostning
  • Udbetaling senest 30 dage efter kvartalet
Se hvordan du tjener
Hvad der sker bagefter
  1. Du ryger direkte videre til dit dashboard og vælger din adgangskode.
  2. Du skriver under på partneraftalen digitalt, og så er dit henvisningslink klar.
  3. Din første opgørelse følger kvartalet efter, din første kunde er gået i luften.

Tre måder, du tjener på

Ét program, samme vilkår for alle. Du ser beløbene i dit dashboard fra det øjeblik, du opretter dig.

Andel af alt, kunden betaler

En fast andel af det, dine kunder betaler SEJR hver måned: abonnementet på kasse og erhvervskonto og gebyret på kortbetalinger, i butik og online. Så længe de er kunder hos SEJR.

Hvert kvartal

Dusør pr. ny butik

Et engangsbeløb, når en butik, du har henvist, tager sin første kortbetaling.

Én gang pr. butik

Hardware til partnerpris

Sælg kasser og terminaler videre til din egen pris, og behold hele forskellen. Vi leverer og sætter op.

Ved hvert salg

Kender du en af dem?

De står i din kundebog i forvejen. Det er dem der spørger dig hvad de skal gøre med kassen, terminalen eller banken, og helst vil have ét svar i stedet for tre.

  • Den der skal åbne

    Ny adresse, ny kasse, ny terminal og en konto der ikke er på plads endnu. Det hele skal virke den dag døren går op.

  • Den der har haft det samme i årevis

    Kassen fra ét sted, terminalen fra et andet, banken fra et tredje. Ingen har kigget aftalen igennem siden den blev skrevet.

  • Den der ringer rundt

    Kassen siger det er terminalen. Terminalen siger det er banken. Der går en formiddag hver gang.

Genkender du én af dem, er henvisningen et navn og et telefonnummer. Vi tager samtalen derfra.

Én regel for alle produkter

Uanset hvad din kunde vælger hos SEJR, regnes din andel på samme måde.

  • Betalingsterminal
  • Kasse
  • Online betaling
  • Erhvervskonto
Samme andel på alt
Terminal, kasse, online betaling og erhvervskonto giver alle den samme andel.
Så længe kunden bliver
Andelen kommer for hver måned, kunden bruger SEJR, og udbetales hvert kvartal.
Også de små
En kunde, der kun har en terminal eller en webshop, tæller med fra første kortbetaling.
Det får din kunde

Du anbefaler noget, du kan stå inde for

  • Kassesystem og betalingsterminal fra én leverandør
  • Vi opsiger den gamle aftale og står for opsætningen
  • Typisk i gang på 3–5 hverdage
  • Pengene på kontoen næste bankdag
  • Dansk support hverdage 9–17

Fra første henvisning til første udbetaling

  1. Opret dig

    Et minut med dit CVR. Du skriver under digitalt og får dit link.

  2. Henvis

    Del linket, eller send os navn og nummer fra dit dashboard.

  3. Vi ringer

    Et menneske ringer kunden op inden for én arbejdsdag.

  4. Kunden kører

    Typisk på 3–5 hverdage. Du følger med i dashboardet.

  5. Du får betaling

    Opgørelsen laves efter kvartalet, og pengene er hos dig senest 30 dage efter.

Eksempel: Henviser du en butik i februar, og den er i gang i marts, er pengene for 1. kvartal hos dig senest 30. april.

Dit dashboard

Alt samlet ét sted

Din næste udbetaling
hvad du har optjent i kvartalet indtil nu, og hvad det består af
Dine henvisninger
fra sendt til i gang
Hver måned
hvad dine kunder giver dig lige nu
Materialer
billeder og tekster til at sende videre, med dit eget link og din QR-kode
Hardware
prislisten, og bestilling direkte fra dashboardet

Hvem det er for

  • Revisorer og bogholdere
  • IT- og webbureauer
  • Kasse- og systemleverandører
  • Brancheforeninger
  • Konsulenter og rådgivere
  • Alle der bliver spurgt «hvem skal jeg bruge?»

Vil du hellere tale først?

Skriv til partner@sejr.com, så finder vi et tidspunkt. Uforpligtende og uden salgsmanuskript.

FAQ

Hvad koster det mig?

Ingenting. Der er intet gebyr, intet minimum og ingen eksklusivitet. Du henviser når det passer dig.

Hvor ser jeg satserne?

I din aftale og i dit dashboard, fra det øjeblik du opretter dig, før du henviser nogen. De står dér sammen med de betingelser der afgør hvornår de udløses, og det er dér de betyder noget. Vil du hellere kende dem først, så skriv til partner@sejr.com.

Hvornår får jeg betaling?

Hvert kvartal. Alle beløb opgøres pr. kvartal og er hos dig senest 30 dage efter kvartalets udgang, også dusøren for en ny butik, når den har taget sin første kortbetaling. Vi laver opgørelsen, og vores CFO godkender den, så der udbetales aldrig på et tal, ingen har set efter. Henviser du en butik i februar, og den er i gang i marts, er pengene for 1. kvartal hos dig senest 30. april.

Hvad regnes andelen af?

Af alt, din kunde betaler SEJR hver måned: abonnementet på kasse og erhvervskonto og gebyret på kortbetalinger, i butik og online. Reglen er den samme for alle produkter, så en kunde, der kun har en terminal eller en webshop, tæller også med. Procenten står i dit dashboard fra det øjeblik, du opretter dig.

Hvad tæller som en aktiv kunde?

En henvist virksomhed der er i luften og tager imod betalinger gennem SEJR. Ikke en udfyldt formular, ikke et afholdt møde.

Hvad kan jeg se i dashboardet?

Din næste udbetaling og hvad den består af, dine henvisninger og hvor langt hver er nået, materialer med dit eget link og QR-kode, prislisten på hardware med bestilling, og hver eneste opgørelse, vi har lavet til dig.

Kan jeg selv sælge hardware?

Ja. Du køber kasser og terminaler til partnerpris og sælger dem videre til den pris, du selv sætter. Hele forskellen er din. SEJR leverer, sætter op og supporterer. Prislisten står i dit dashboard.

Hvad hvis kunden allerede er hos SEJR?

Så tæller henvisningen ikke, og det får du at vide med det samme, når du henviser. Programmet betaler for nye kunder, du har bragt ind.