Denne samarbejdsaftale (“Aftalen”) er dateret ______________ og er mellem:
SEJR Pay ApS, CVR. nr. 44090880, Hovedvejen 107, 3., 2600 Glostrup, (“SEJR Pay”); og
Navn:___________, CVR. nr.: ___________, Adresse:___________, (“Kunden”).
| Nøglevilkår | Hvad der gælder |
|---|---|
| Løbetid | Aftalen løber i 36 måneder fra leveringsdatoen og forlænges derefter med 12 måneder ad gangen, jf. pkt. 5. |
| Ophør før tid | Ophører Aftalen før Aftaleperiodens udløb, betaler Kunden et frigørelsesbeløb: de resterende måneder ganget med summen af Kundens månedlige priser for kasseapparater og øvrigt udstyr og 599 kr. for hver betalingsterminal, jf. pkt. 11.3. |
| Inaktivitet | Udstyr, der ikke bruges i mere end 30 dage, udløser et månedligt inaktivitetsgebyr, jf. pkt. 9.3. Det gælder ikke sæsonforretninger, mens de holder sæsonlukket. |
| Priser og vilkår | Kundens ydelser og priser står i det accepterede tilbud (Bilag 4), jf. pkt. 12. Listepriserne følger SEJR Prisliste 2026 på sejr.com/dk/priser. SEJR Pays Generelle Vilkår på sejr.com/dk/juridisk/generelle-vilkaar er en del af Aftalen, jf. pkt. 2.4. |
1BAGGRUND OG FORMÅL
SEJR Pay er en dansk virksomhed, der tilbyder betalingsløsninger og finansielle serviceprodukter til erhvervsdrivende i Danmark. SEJR Pay leverer et bredt udvalg af produkter og ydelser inden for betalingsinfrastruktur, herunder betalingsterminaler og kasseapparater.
Kunden er en erhvervsdrivende, der i forbindelse med sin virksomhedsdrift har behov for at anvende betalingsterminaler og/eller kasseapparater til modtagelse og registrering af betalinger fra slutkunder.
Parterne har på denne baggrund indgået nærværende aftale om SEJR Pays levering af betalingsterminaler og kasseapparater samt Kundens anvendelse heraf på de vilkår og betingelser, der fremgår af Aftalen.
2DEFINITIONER OG FORTOLKNING
De i Bilag 1 (Generelle Vilkår), Tillæg A (Definitioner og fortolkningsprincipper) beskrevne og definerede begreber udgør en integreret del af og finder anvendelse på denne Aftale og alle øvrige aftaler indgået mellem Parterne.
Aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med fortolkningsprincipperne angivet i Bilag 1, Tillæg A.
Følgende bilag udgør en integreret del af Aftalen: Bilag 1: SEJR Pays Generelle Vilkår med Tillæg A. Bilag 2: SEJR Prisliste 2026. Bilag 3: Databehandleraftale. Bilag 4: Det accepterede tilbud.
Bilag 1 og Bilag 2 gælder i den udgave, der er offentliggjort på tidspunktet for Aftalens indgåelse. Bilag 1 findes på sejr.com/dk/juridisk/generelle-vilkaar og Bilag 2 på sejr.com/dk/priser. Kunden bekræfter ved sin underskrift at have haft adgang til begge.
3AFTALENS GENSTAND
Denne Aftale regulerer SEJR Pays levering af betalingsterminaler, kasseapparater med tilhørende udstyr, software og support til Kunden.
Ydelserne består af følgende tre dele:
- 1)Hardware, som omfatter betalingsterminal(er) af den type, der specificeres ved levering, kasseapparat(er) samt tilhørende fysisk udstyr;
- 2)Software og licenser, som omfatter gateway- og softwarelicenser, kasseapparatets software samt eventuelle løbende softwareopdateringer; og
- 3)Support som nærmere beskrevet i pkt. 8.
De specifikke Ydelser, som SEJR Pay leverer i henhold til denne Aftale fremgår af pkt. 12.
4INDLØSERBANK
SEJR Pay har indgået aftale med en relevant Indløserbank, som forestår indløsning af kortbaserede betalingstransaktioner, herunder modtagelse, behandling og afregning af betalinger foretaget med debet- og kreditkort samt øvrige kortbaserede betalingsmidler, til Kunden.
Valg af Indløserbank foretages af SEJR Pay baseret på tilgængelige oplysninger. Kunden bærer selv ansvaret for konsekvenserne af Indløserbankens ydelser og vilkår.
SEJR Pay forbeholder sig ret til at ændre Indløserbank. Kunden skal til enhver tid opfylde de krav, som stilles af Indløserbanken og gældende lovgivning.
5AFTALEPERIODE OG BINDINGSFORHOLD
Aftalen træder i kraft ved begge Parters underskrift.
Aftalen løber i 36 måneder fra leveringsdatoen for udstyret.
Efter udløb af den oprindelige 36-måneders periode forlænges aftalen automatisk med 12 måneder ad gangen på uændrede vilkår, medmindre én af parterne skriftligt opsiger aftalen med 3 måneders varsel til udgangen af Aftaleperioden.
6HARDWARE
6.1Installation og tekniske forhold
SEJR Pay leverer udstyret og forestår opsætning og idriftsættelse uden beregning. Kræver Kundens forhold en særlig opsætning, fx integration til andre systemer eller installation ud over standardopsætningen, aftaler Parterne prisen herfor skriftligt på forhånd, og Kunden faktureres særskilt. Kunden skal i øvrigt følge den medfølgende installationsvejledning.
SEJR Pay er ikke ansvarlig for levering, opsætning, igangsættelse og vedligeholdelse af WiFi til terminaler, kasseapparat og andet hardware leveret af SEJR Pay.
Ved WiFi- og mobil-baserede enheder skal Kunden kontakte SEJR Pay for nærmere krav til standardopsætning af forbindelsen. Disse krav skal Kunden imødekomme, før hardwaret vil fungere.
Eventuelle dataabonnementer må kun benyttes til datatrafik tilknyttet betalingstransaktioner og kasseapparatets drift.
Mobildækningen kan variere afhængigt af, hvor hardwaret benyttes, samt hvilken teleudbyder der benyttes. SEJR Pay er ikke ansvarlig for eventuel manglende dækning og de konsekvenser, dette måtte medføre.
Al fragt/forsendelse af SEJR Pays hardware skal foregå gennem en af SEJR Pay anvist kurervirksomhed.
6.2Anvendelse af hardware
Ydelserne må kun anvendes til behandling af betalingstransaktioner og kasseapparatsfunktioner i Kundens virksomhed.
SEJR Pay har ret til at udskifte hardwaren med tilsvarende hardware, hvis dette skønnes nødvendigt.
6.3Ombytning og reparation
Service og udskiftning af udstyret er inkluderet i den månedlige pris. Ved fejl på udstyret stiller SEJR Pay ombytningsudstyr til rådighed uden beregning, medmindre fejlen skyldes Kundens forhold, jf. pkt. 6.3.2.
Såfremt Kundens udstyr skal repareres eller ombyttes, vil Kunden blive opkrævet listepris for ombytningsudstyret, hvis fejlen skyldes Kundens forhold.
Kundens defekte udstyr skal altid fremsendes til SEJR Pay.
SEJR Pay forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr for servicebesøg, hvis fejlen skyldes Kundens forhold.
7SOFTWARE
Ved Kundens rettidige betaling giver SEJR Pay Kunden adgang til den betalingsgateway og det kassesystem, som SEJR Pay anvender, samt til det leverede software. Adgangen gives som en ikke-eksklusiv og uoverdragelig brugsret i Aftaleperioden, jf. pkt. 9 i Generelle Vilkår.
SEJR Pay har ret til at foretage nødvendige software-opdateringer på udstyret for at sikre overholdelse af gældende lovgivning og sikkerhedskrav.
7.3Vedligeholdelse
Løbende opdateringer af den leverede software er inkluderet i den månedlige pris og gennemføres af SEJR Pay efter behov, jf. pkt. 7.2.
8SERVICE OG SUPPORT
SEJR Pay yder support på hverdage mellem kl. 9:00-17:00 via den på hjemmesiden oplyste supporttelefon og e-mail.
Service udføres af SEJR Pay eller af en af SEJR Pay udpeget serviceleverandør.
Fejlmelding skal gives inden for supporttiden i pkt. 8.1 på SEJR Pays servicetelefonnummer.
Telefonisk fejlretning omfatter svar og vejledning vedrørende tekniske spørgsmål i forbindelse med anvendelse af SEJR Pays hardware.
8.5Driftsniveau
SEJR Pay garanterer ikke uafbrudt driftstid og kan ikke holdes ansvarlig for driftsforstyrrelser, herunder forstyrrelser forårsaget af tredjeparter, såsom teleselskaber eller Indløserbanken.
Ved nedetid eller andre driftsproblemer forårsaget af forhold hos SEJR Pays underleverandører skal SEJR Pay uden ugrundet ophold bistå med at søge problemerne løst hurtigst muligt hos den pågældende underleverandør.
9PRISER, GEBYRER OG BETALING
9.1Transaktionsgebyrer
SEJR Pay opkræver transaktionsgebyrer for alle gennemførte betalingstransaktioner. Gebyret består af SEJR Pays sats, som er en procentdel af Kundens kortomsætning, med tillæg af interchange og kortordningernes gebyrer, som videreføres uændret. Satsen fremgår af pkt. 12 og fastsættes efter Bilag 2 (Prisliste).
Der opkræves transaktionsgebyrer ved brug af:
- Mastercard
- Visa
- Andre internationale betalingskort
- Øvrige betalingsformer
Transaktionsgebyrer fratrækkes automatisk ved hver transaktionsbehandling. Kunden modtager således sine betalinger med transaktionsgebyrerne allerede fratrukket. Denne proces gennemføres af Indløserbanken.
SEJR Pay forbeholder sig ret til at regulere transaktionsgebyrer og andre gebyrer med 30 dages skriftligt varsel.
9.2Månedlige priser og SEJR Samlet
For betalingsterminaler, kasseapparater og øvrig hardware betaler Kunden den månedlige pris, der fremgår af pkt. 12 og Bilag 2 (Prisliste). Prisen omfatter hardware, software, service og udskiftning.
Har Kunden både kortbetaling hos SEJR Pay og en SEJR Konto (”SEJR Samlet”), gælder priserne med SEJR Samlet i Bilag 2. Ophører Kundens kortbetaling hos SEJR Pay eller Kundens SEJR Konto i Aftaleperioden, gælder prisen uden SEJR Samlet fra og med den følgende måned.
Den månedlige pris for SEJR Konto trækkes fra Kundens SEJR Konto, og øvrige månedlige priser modregnes i Kundens kortafregning. Har Kunden ikke kortbetaling hos SEJR Pay, eller er automatisk betaling af anden grund ikke mulig, faktureres Kunden, og betaling kan ske via bankoverførsel eller Betalingsservice.
9.3Inaktivitetsgebyrer
Hvis et kasseapparat ikke anvendes aktivt i mere end 30 sammenhængende dage, opkræves et månedligt gebyr på DKK 199,00, så længe kasseapparatet forbliver inaktivt.
Såfremt Kunden ophører med at anvende SEJR Pays betalingsterminal til aktive betalingstransaktioner i mere end 30 dage i Aftaleperioden, er SEJR Pay berettiget til at opkræve et månedligt gebyr på DKK 599,00 for hver inaktiv betalingsterminal.
Pkt. 9.3.1 og 9.3.2 gælder ikke for sæsonforretninger i de perioder, hvor forretningen holder sæsonlukket. Ved en sæsonforretning forstås en forretning, der efter sin art kun holder åbent en del af året, og som har oplyst SEJR Pay om sin sæson ved Aftalens indgåelse eller senere skriftligt, inden sæsonlukningen begynder.
10INDSIGELSER FRA EN KORTHOLDER
En kortholder kan gøre indsigelse mod en korttransaktion overfor sin kortudsteder. Kortudsteder retter herefter henvendelse til SEJR Pay med henblik på at undersøge, om der kan og skal foretages en refundering (chargeback) til kortholder.
Årsag til en indsigelse kan for eksempel være:
- Kortholder afviser at have kendskab til korttransaktionen;
- Transaktionen er kørt to eller flere gange for samme køb;
- Betalingen er gennemført på anden vis;
- Kortholderen mener ikke at have modtaget den aftalte vare eller ydelse; eller
- Kortholderen mener at have returneret den modtagne vare.
Kunden er forpligtet til omgående på SEJR Pays anmodning at fremkomme med al relevant dokumentation, der vedrører den korttransaktion, der er gjort indsigelse over for. Såfremt Kunden ikke kan dokumentere sin position over for SEJR Pay, kan SEJR Pay vælge at returnere betalingerne til kortholderen.
Kunden accepterer, at alle chargeback-beslutninger træffes af kortselskaber og Indløserbank, og at SEJR Pay ikke kan påvirke disse beslutninger.
11AFTALENS OPHØR
Ved Aftalens ophør, uanset årsag, skal Kunden straks returnere betalingsterminalen, kasseapparatet og alt tilhørende hardware til SEJR Pay i samme stand som ved modtagelsen, bortset fra almindeligt slid og ælde.
11.2Returnering
Returnering skal ske senest 5 hverdage efter Aftalens ophør. Fragtomkostninger afholdes af Kunden.
Hvis nogen dele af det hardware, som SEJR Pay har leveret under Aftalen, ikke tilbageleveres, vil Kunden blive faktureret for hardwarens nyværdi.
Ved forsinket returnering er SEJR Pay berettiget til at opkræve en dagbod på DKK 200,00 for hver dag forsinkelsen varer.
11.3Ophør før Aftaleperiodens udløb
Kunden kan skriftligt bringe Aftalen til ophør før Aftaleperiodens udløb mod at betale et frigørelsesbeløb. Frigørelsesbeløbet betales også, hvis SEJR Pay ophæver Aftalen som følge af Kundens væsentlige misligholdelse.
Frigørelsesbeløbet er antallet af resterende måneder i Aftaleperioden ganget med summen af (i) de månedlige priser, som Kunden betaler for kasseapparater og øvrigt udstyr efter pkt. 12, og (ii) 599 kr. for hver betalingsterminal. Resterende måneder regnes fra udgangen af den måned, hvor Aftalen ophører.
Frigørelsesbeløbet træder i stedet for de månedlige priser og inaktivitetsgebyrer i den resterende del af Aftaleperioden. Pkt. 11.1 og 11.2 gælder uændret.
12TILVALGTE YDELSER
De Ydelser, Kunden har valgt, og de priser, der gælder for dem, fremgår af det tilbud, Kunden har accepteret (”Tilbuddet”). Tilbuddet er vedlagt Aftalen som Bilag 4 og udgør en integreret del af den.
Tilbuddet er låst, som det så ud, da Kunden accepterede det, og bærer sit nummer, tidspunktet for accepten og en kontrolkode. Ved uoverensstemmelse mellem Tilbuddet og Bilag 2 (Prisliste) gælder Tilbuddet.
13UNDERSKRIFTER
Aftalen underskrives digitalt via MitID.